top of page
17  foto cornelis W Tereba-kvadratisk-1024x1024.jpg
Cornelis –Et cabaret-portræt af Cornelis Vreeswijk

31/1-2027 kl. 16.00

Manegen Sæby

9300 Sæby

​​

Enhedspris​​

125

 

Max antal

150

 

Varighed

2 x 45 min.​​

​​​​

Udbyder

Teater Optimis

 

Medvirkende

Allan Høier · Sanger og idémand

Allan Thorsgaard – saner, guitarist og skuespiller

Instruktion Bo Skødebjerg

 

Omtale

Frederikshavn Teaterforening præsenterer:

Cornelis Vreeswijk var en af de helt store kunstnere i Sverige – men sandelig også i Danmark, hvor hans smukke sange som Visen om de atten svaner, Felicia adjø og Veronica stadig har et meget stort publikum. Det har hans viser med mere ”bid” i nu også, fx Deirdres Samba, Nogle går rundt i udtrådte sko og Jeg havde engang en båd. Cornelis’ liv var stormombrust, hvilket også har været skildret i flere film, som har været vist og blev en succes i Danmark.

En opvækst i et krigshærget Holland, som 13-årig startet i ny skole i Sverige uden at kunne et ord svensk, en karriere for fuld damp fra dag ét, druk, damer, stoffer, censur, utallige forsidehistorier, fængselsophold, skatteunddragelse, leverkræft, en alt for tidlig død – jo, han forstod at brænde sit lys i begge ender. I cabaret-portrættet CORNELIS kommer vi hele vejen rundt om ham. Hans smukke sange. De indignerede sange.

Og nogle af de sange og viser af bl.a. af Bellman og Taube, som han farvede med sin suveræne og nyskabende fremførelse. På den måde er cabaret ’en også et lille portræt af den svenske vise. Mellem sangene fortæller vi historien om hans liv og karriere gennem nærværende, fortættede nedslag i her-og-nu-form – krydret med digte, citater og bidder af mindre kendte sange.

bottom of page