Rikke Østergaard farve.jpg

Rikke Østergaard

16/1-2023 kl. 16.15

 

Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben!

Erhvervshus Nord og Frederikshavn Teaterforening er gået sammen om at sætte scenen for et fyraftensmøde hvor samspil mellem mennesker kommer i fokus.

Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen og formand Frederikshavn Teaterforening Lilly Pedersen, er enige om, at vi alle kan skabe relationer der kan være uhensigtsmæssige, men er også enige om, at vi alle kan få stort udbytte ved at lytte til en der ved noget om emnet, og på den måde ændre det uhensigtsmæssige, og det gør Rikke Østergaard, som vi har inviteret til Frederikshavn.

Det sker, den 16/1-2023 kl. 16,15 på Frederikshavn Gymnasium, festsalen og du kan købe din billet her, prisen er kun kr. 140,- + gebyr. Der er 300 billetter efter først til mølle.

https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/107305


På denne temaeftermiddag inviteres du til et oplæg der sætter fokus på, hvordan følelser smitter, når vi mennesker er sammen. Desuden får du den nyeste hjerneforskning omkring hvad der sker i hjernen, når vi smitter hinanden. Først når vi forstår hvad der er på spil, kan vi ændre det.

Du får indblik i hvordan du kan:

  • Beskytte dig selv mod ikke at blive smittet af andres stress og dårlige humør

  • Ændre stemningen både på arbejdet og privat fra negativ til positiv

  • Undgå følelsesmæssig forening på din arbejdsplads/eller hjemme.

Undgå følelsesforurening – og skab en god stemning

Vi mennesker smitter hinanden med vores følelser, da vi er flokdyr og altid ubevidst vil tilpasse os stemningen i flokken. Hvis du er sammen med en der er stresset, smitter det, men det smitter også, hvis du er sammen med en som er i godt humør og motiveret.
Mentalsundhedsekspert, ledelsesrådgiver og sociolog Rikke Østergaard introducerer dig til den nyeste forskning omkring social intelligens og hvordan vi mennesker smitter hinanden i hverdagen.

Oplægsholder Rikke Østergaard

Rikke Østergaard er sociolog og mentaltræningsekspert. Hun er specialist i stress, konfliktløsning, samarbejde, mindfulness og ikke mindst arbejdsglæde. Derudover er hun forfatter til to bestseller bøger bl.a. ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben”
En eftermiddag med Rikke er kendetegnet ved at være yderst inspirerende, motiverende, og Rikkes gode humør smitter altid af på deltagerne.

Rikke Østergaard sælger sin bog med samme navn på dagen.

Evt. Spørgsmål kan rettes til lipe9900@gmail.com Lilly Pedersen