Forestillinger
Souvenir
- 30. September, 19.30
- 7. Oktober, 19.30
- 5. November, 19.30
- 21. November, 19.30
- 2. December, 19.30
- 23. Januar, 16.00
- 11. Februar, 19.30
- 4. Marts, 19.30
- 20. Marts, 16.00
- 26. Marts, 19.30
- 9. April, 19.30
- 30. September, 19.30
SOUVENIR er historien om en operadiva og måske en af verdens første x-faktor stjerner, den musikelskende overklassefrøken, Florence Foster Jenkins, som i 30’ernes og 40’ernes NewYork opnåede kult-status. X-faktor havde hun masser af, hvilket gav sig til kende i hendes stædige stræben efter at blive operasangerinde. Hun var berømt for sin store kærlighed til musikken - som absolut ikke var gengældt. Det sidste bemærkede hun imidlertid aldrig selv. Dette var dengang, som nu, et publikumstrækplaster af format og gjorde Foster Jenkins til en afLaser og Pjalter
Operahistoriens mest specielle og komiske personligheder.
Historien bliver bestemt ikke mindre interessant af, at Foster Jenkins’ akkompagnatør Cosme McMoon, efter sigende, var meget musikalsk og talentfuld.
Souvenir er en fantastisk morsom og rørende forestilling, og publikum udsættes for nogle af operahistoriens største og mest populære arier - i en udgave de garanteret aldrig har hørt før. Gå ikke glip af denne forestilling.
- 7. Oktober, 19.30
Kynisme, korruption og kærlighed! Her møder vi gangsterbossen Mackie Springkniv, der i al hemmelighed gifter sig med tiggerkongens datter Polly.Liv x 3
Men Mackie har “glemt” at fortælle, at han allerede er hemmeligt gift og endda med politikommissærens yndlingsdatter, Lucy, som han oven i købet også har gjort gravid. Og pludselig er Mackie en jaget mand uden nogen steder at gemme sig. For i en verden af luddere og lommetyve, plattenslagere og tiggere er alle til salg – selv ordensmagten.
Bertolt Brecht (1898-1956) er en af 1900-tallets vigtigste dramatikere og teaterteoretikere og er desuden en fremragende lyriker.
Kurt Weills melodier til Brechts tekster giver forestillingen en dobbelthed, som både er skarp og morsom. Få år efter premieren på LASER & PJALTER skiltes deres vejeunder den betændte politiske situation i tredivernes Tyskland.
- 5. November, 19.30
Da Inés og Hubert kommer en dag for tidligt til en middags aftale hos Sonia og Henri, bliver værterne kastet ud i en feberredning, der består af chips og hvidvin. Aftenen udvikler sig til et rent mareridt, hvor sandheder bliver lagt på bordet, og skeletter kommer ud af skabet - og må børn få et æble, når nu de har fået børstet tænder?!Boblerne i bækken
Nogle vil kalde det et lystspil andre en farce, under alle omstændigheder handler LIV X 3 om to astrofysikere og deres koner, der på trods af forståelse for universet har svært ved at få helt almindelige hverdags situationer til at forløbe gnidningsløst. De har en fornemmelse af at vide, hvad der skal til for at fremme deres karriere - men hvad med det simple liv? Det at leve med (og imod) hinanden? Det er som om de små afbrydelser, der kommer fra børneværelset – det virkelige liv – er så forstyrrende i forhold til karriereplanerne, at begge dele falder fra hinanden.
- 21. November, 19.30
Hvorfor er vi bange for døden? Vi er jo helt vilde med fødsler! I Boblerne i Bækken tager Nikoline Werdelin et usentimentalt livtag med døden. Stykket er befriende morsomt og meget livsbekræftende. Det handler om at være i nuet og gribe lykken. Livet og døden skildres uden nåde.Tommy Kenter i Finn Søeborgs univers
Vi befinder os blandt kræftpatienter på Rigshospitalet, hvor fem mænd ligger for døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. De skændes, griner og slås med puder.
Maj, den halte, men danseglade natsygeplejerske er hos dem, og de får også besøg af den kvinde, der for hver især har haft afgørende betydning; konen, elskerinden, datteren, veninden.
På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket, i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur.
I Boblerne i Bækken kan man opleve et hold skuespillere, som selv leverer musikken, sangen og dansen, for at forløse Werdelins, efter vores mening, bedste skuespil.
- 2. December, 19.30
Tommy Kenter vil i et utraditionelt show præsentere de mange facetter af Søeborgs for-fatterskab. I tråd med universet omkring Kentex spiller Tommy Kenter i forestillingen alle de Finn Søeborg- figurer, som man som publikum bliver præsenteret for.Alder ingen hindring – Kærlighed til og med hele livet!
Med vanligt musikalsk og humoristisk vid vil Tommy Kenter guide publikum igennem et tragikomisk univers af ”almindelige” mennesker. Og det bliver ikke kedeligt, for forestillingen byder også på et møde med kapelmester Esben Just, der udover at medvirke i de udvalgte sketches, vil kæde forestillingens indslag sammen med sine musikalske hænder.
- 23. Januar, 16.00
Alder? Hvad er det for noget? Det på tide at gøre op med måden vi betragter dét at blive ældre på. I en sprælsk forestilling med oplæsning, digte, sange og masser af hjernegymnastik,tages alderen under kærlig behandling med humor, protest og glimt i øjet.Elling i Nærkontakt
”Man er kommet op i årene...Jo go’ morgen!Oppe i årene? …Man sidder begravet i år!”
Benny Andersen i selskab med Benny Andersen, Poul Henningsen, Sebastian og mange andre skønne, skøre digtere og forfattere- tryllebinder Judith Rothenborg sit publikum med historier og anekdoter, kærlige spark til behageligheden - og ikke mindst til kærligheden.
Kærligheden til livet i alle aldre!
- 11. Februar, 19.30
Eventyret fortsætter… I denne anmelderroste norske komedie fra 2007, møder vi de to enfoldige venner Elling og Kjell Bjarne.Den indbildt syge - Moliére
De to venner bor i hver deres lejlighed i Oslo – tildelt af kommunen.
Livet går sin skæve gang for de to venner. Kjell Bjarne har fået dame på og er blevet far, men kæresten smider ham ud, så han igen flytter ind hos Elling.
Elling oplever en stormende forelskelse i pølsedamen Lone – endnu en skæv eksistens med hang til UFO-historier.
I sin iver for at imponere sin udkårne, forvilder Elling sig ud i en større løgnehistorie om Marsmænd og bortførte jordboere. Da Lone vil have syn for sagen, må Kjell Bjarne træde til…
En rørende og lattervækkende komedie om rene hjerter, venskab og rumvæsner.
- 4. Marts, 19.30
Den Indbildt Syge er en tidløs komedie om alle tiders håbløse lægestand. Forviklinger, forklædninger og kærlighed er den recept Moliére bruger i denne komedie om selv-bedragets anatomi. Argan indbilder sig at være syg – men det er han ikke! Alligevel omgiver han sig med et ihærdigt panel af læger, der mod god betaling flittigt fortæller ham, at han er dødsens syg! Men det er dyrt at være hypokonder. For at få en gratis læge ved hånden forlanger han af sin datter, at hun skal gifte sig med en kedelig – men nyuddannet – læge. At datteren er forelsket i en anden, overser han helt og aldeles ved udsigten til altid at have en klystersprøjte i familiens nærhed! Argans beregnende kone håber inderligt, at han snart vil dø af en af de mange sygdomme, han påstår at lide af, så hun kan arve hans formue. Alt dette kunne ende rigtig skidt, hvis det ikke var for tjenestepigen Toinette, som med kløgt og intriger skaber forvirring til alles bedste. I den store finale – i et for-rygende forklædningsnummer – sørger hun for, at alle onde hensigter kommer frem i sandhedens lys.Gummi T - Ole Lund Kirkegaard´s familieforestilling
- 20. Marts, 16.00
Sjov for de små og sej for de store, folketeatret.dk giver nu familier over hele landet mulighed for igen at møde alle tiders Gummi Tarzan i denne herlige og funky turneversion.La Bohéme - Giacomo Puccini
Ivan Olsen er mere Gummi end Tarzan og hans far er konstant på nakken af drengen, der ikke kan klatre i træer og aldrig slår fra sig, når skolens bisser giver ham buksevand. Men hvad skal man gøre, når ens fantasi er krummeløjerlig og man ser verden fra en helt anden vinkel? En dag møder Ivan Olsen en heks, der vil lade ét af hans ønsker gå i opfyldelse – men kun én dag. Snart bliver Ivan forvandlet fra vatnisse til verdensmester og får endelig lejlighed til at kyle sin værste plageånd op i et træ og slå rekorden i langspyt med flere længder ...Gummi T er et vaskeægte eksempel på Ole Lund Kirkegaards magiske realisme i børnehøjde. Ivan Olsen og co. bakkes op af dansere og sangere. Gummi T er en forrygende musikalsk oplevelse for alle over fem år.
- 26. Marts, 19.30
Et højdepunkt, når det gælder italiensk opera. Operaen er baseret på novellen La vie de Bohéme af den franske forfatter Henri Murger, og Luigi IIIica samt Giuseppe Giacosa har stået for at udfærdige selve teksten - til operaen.Frankie og Johnny - af Terrence McNally
Operaen skildrer bohémernes liv omkring midten af det 19. århundrede - blandt andet deres oplevelser og kampe, når det drejer sig om kærlighed, fattigdom og død. Nærmere bestemt forholder det sig således, at La Bohéme, som har en spilletid på godt og vel to timer, foregår i 1830'ernes Paris, og handler om kunstnerne Rodolfo, Marcello, Colline og Schaunard, som bor sammen i et kvistværelse. De lever under vanskelige betingelser, da de er fattige, alligevel er de dog i bund og grund i stand til at have det gode humør i behold. Det er juleaften, og de vælger at tage til deres stamsted, Café Momus, for at fejre aftenen dér. Rodolfo tager ikke med, men bliver hjemme, og hér opsøger naboen, Mimi, ham. Hurtigt bliver Rodolfo forelsket i Mimi - det er kort sagt: Kærlighed ved første blik. Desværre får de snart andet at tænke på end deres livsbekræftende forelskelse, for de opdager, at Mimi er syg - dødelig syg ligefrem...
- 9. April, 19.30
Denne forestilling er en international succes, spillet på Broadway i flere omgange og filmatiseret med Al Pacino og Michelle Pfeiffer.
To mennesker - begge ude over deres første ungdom, ingen af dem på samfundets solside, arbejdskammerater på en billig restaurant - finder sammen i et lørdagsknald, som lige så godt kunne slutte her.
Det gør det ikke. For Kaj, en tænksom og belæst kok, søger den store kærlighed. Han er sikker på at have fundet den med Andrea. Men Andrea er på vagt over for Kajs stormkur, og der skal meget til, før hun lader panseret falde. En rå, men gribende varm og humoristisk skildring af samtidens storbymenneskers ukuelige håb og drømme i en barsk verden. En hyldest til den kærlighed der overvinder alt.





